Bortskaffelse via grabning ⇒ Alle typer affald og jord
Affald hentes med kranvogn
Ved større mængder affald er fjernelse med vognmand den billigste og nemmeste måde. Det er også en fleksibel løsning, hvor du samtidig kan få bortskaffet flere typer affald; jord, haveaffald, byggeaffald mv.
Vi vil være bedst og billigst!
Har du fået et billigere tilbud vil vi gøre vores allerbedste for at matche det.
Sorteringsguide
I følge affaldsbekendtgørelsen skal man sortere sit affald, hvis der er over 1 ton, da det forhøjer genanvendelsen.
Affaldsfraktioner er kendetegnet ved at have kendetegn, som gør det fordelagtigt at behandle dem særskilt.
Fraktion: Blandet bygningsaffald. Ingen elektronik og farligt affald! |
Fraktion: Storskrald. Vi medtager almindeligt forekommende storskrald fra private husstande og erhverv, som fx: Møbler, Jern & Metal, Cykler, Hårde hvidevarer, Pap, Tæpper, Træ m.v. Affaldet bliver efterfølgende sorteret til genanvendelse, og vi medtager derfor ikke; bygge- og anlægsaffald, haveaffald, malings- og medicinrester, småt elektronikaffald, mv. |
Fraktion: Brændbart. Alle typer brændbart affald, herunder bygningsaffald, til neddeling og forbrænding. Fx møbler, brædder, tæpper, samt mindre mængder pap, plast eller træ uegnet til genanvendelse. Ikke: Trykimprægneret træ • PVC • Farligt affald • Have- og grenaffald • Dæk • Jern & metal • Gipsplader • Mineraluld • Organisk affald • Store mængder pap, plast eller træ egnet til genanvendelse • Andre former for affald uegnet til forbrænding. |
Fraktion: Træ. Rent, malet og lakeret, men ikke imprægneret. Brædder, spånplader, træmøbler uden polstring, bjælker, laminatplader, lægter, krydsfiner, køkkenskabe, fodlister, gerigter, planker, gulvbrædder, loftsbrædder, vægbeklædning, malet og lakeret træ. Vær opmærksom på: Træ med maling, der kan indeholde fx PCB eller bly, skal behandles som farligt affald. |
Fraktion: Træ imprægneret. Jernbanesveller (tjæreimprægnerede), telefonpæle, bolværk, flethegn, mv. |
Fraktion: Beton. Skal du have fjernet dine gamle beton fliser, betonvægge eller har du andet beton affald, skal du bestille denne fraktion. Her kan du fylde alt dit beton affald i : Rene betonbrokker fra opbrydning af beton flise veje og beton anlæg, eller nedrivning af vægge/bygninger, u-armeret eller armeret beton med armeringsjern. |
Fraktion: Tegl, mursten og brokker. Beton, teglsten, cement, mørtel, murbrokker, betonbrokker, naturskifer, leca sten, størknet mørtel/cement, natursten, granitfliser, kloakrør af beton, fibercement. Beton og tegl genanvendes, og derfor må der ikke afleveres emner med mistanke om PCB (se farligt affald) og emner med glasering, da glasur kan have et højt indhold af tungmetaller. Beton/tegl/mursten fra skorstene skal til deponi. |
Fraktion: Jord og brokker. Samme som ovenstående. Dog her tilladt mindre del jord eller sand i blandet. |
Fraktion: Keramik og porcelæn. Toiletter og håndvaske, badeværelsesfliser, glaserede tegl og fliser, køkkenfliser, gulv klinker, glaserede kloakrør. |
Fraktion: Haveaffald. Grene, blade, buske og andet løvfald, samt stammer maks 15 cm Ø. Ikke jord. |
Fraktion: Ren jord. Analysetillæg pr. adresse. Forurenet jord tillægges oprensningsafgift. |
Fraktion: Jern og metal. Kabler, stålregler. Radiatorer, rør, tagrender, nedløbsrør, metal spåner og bånd, metalvaske og badekar, kedler, metal malerspande (tomme), fjernvarmerør isoleret med polyuretanskum. Olietanke skal være spulet indvendigt, og der skal være et inspektions hul på mindst 30×30 cm. Ikke: Springmadrasser • Gas- og trykflasker • Produkter med miljøfarlige stoffer • Hårde hvidevarer med køl/frys funktion • Isoleringsmaterialer. |
Fraktion: Rent og tørt gips. Væggips, loftsgips, afklip fra nye plader, nedrivningsgips, fibergips. Ikke; isolering, stålskinner og dampspærre, men gerne søm, skruer, tapet og maling. |
Fraktion: Elektronik og hårde hvidevarer. Elektronik omfatter alle genstande, der er forsynet med ledning og/eller drives af batterier eller solceller. Fx. mindre køkkenmaskiner som fx stavblendere og mikrobølgeovne. Mobiltelefoner, Opladere, Legetøj, TV. Hårde hvidevarer som fx frysere, komfurer og vaskemaskiner. Det indsamlede elektronikaffald sendes til demonteringsanlæg, hvor det bliver skilt ad. En stor del af det kasserede elektronikaffald kan genanvendes – især metallerne. |
Fraktion: Fyldplads. Klinker, puds, mørtel, indskuds ler, gasbeton og leca. Gips. Glaseredefliser. Sanitetsporcelæn. Gas- og letbeton. Rent beton. Tegl og klinker, uglaseret. Rene stenmaterialer: natursten, granit. Ikke: Asfalt • Tjære og sod • Isolering • PCB-holdig fugemasse • Plast • Malingsrester • Jern & metal • Andre materialer indeholdende miljøskadelige stoffer. |
Asbestholdigt affald Eternitplader med asbest, skiffereternit med asbest. Eternitplader, pladestykker med asbestfibre, skifereternit og asbestholdig loftbeklædning. Støv og slam fra rensning af asbestholdige tagplader. Mos og blade fra rensning af tage med asbestholdige tagplader. Isoleringsmateriale med asbest fra fx fjernvarmerør.Selve metoden for afhentning kan variere fra kommune til kommune. Men du skal altid huske selv at anmelde dit eternit til kommunen – uanset om det er asbestholdigt eller ej. Denne kommune anmeldelse bruger vi til at søge om bortskaffelse på anviste affaldsstationer. Asbest er farligt og bør håndteres med omtanke. Dette gælder både arbejdet med nedtagning af det asbestholdige materiale og ligeledes også i forbindelse med bortskaffelsen. Der er strenge regler omkring transporten og deponeringen af affaldet, som kun må ske efter anvisning fra kommunen og derefter en deklarering hos det anviste modtageanlæg. Service Inde og Ude kan afhente dine eternitplader med asbest og bortskaffe dem. |
Et deponi er affald, man ikke kan genbruge eller brænde. Et deponi hed tidligere en ”losseplads”, men i modsætning til den gammeldags losseplads er et deponi beskyttet af en membran, der forhindrer giftige stoffer i at sive ud i miljøet. Endvidere et et deponi opdelt så kan man holde de forskellige typer affald adskilt. For eksempel deponeres asbest for sig. Hvis man på et senere tidspunkt finder en metode til at genbruge asbesten, så er det lettere at grave den op og sende den til genbrug. Isoleringsmateriale, tryk imprægneret træ, asbest, blød pvc-plastik, forurenet jord, opfej fra gaderne. Støvsugerposer. Beton/tegl/mursten fra skorstene. Ikke: Flamingo • Gips • Mørtelpuds • Materialer indeholdende tungmetaller eller miljøskadelige stoffer. |
Foruden de nævnte fraktioner har genbrugsplads også separate containere til: Vinduesglas – termoruder, farvede/tonede ruder, glashylder, glasskår, trådglas, blyindfattede ruder, spejle. Hård PVC – Tagrender, kloak rør, drænrør, kabelbakker, trapezplader. Hård plast – Rene emner i plast, fx plastbakker, spande, drænrør. Plastfolier – Dampspærre i klar og farvet plast, undertagsduge i PE (polyethylen). Isolering – Mineraluld, stenuld. Tagpap – Tagpap, onduline plader. Pap – Bølgepap, karton. Asfalt. |
Sortere på den rigtig måde
– Og spar mange penge!
Der er mange måder at kategorisere affald på. Fraktioner er én måde. De enkelte affaldsfraktioner er kendetegnet ved at have nogle bestemte stoflige kendetegn eller kvaliteter, som gør det økonomisk, ressourcemæssigt eller miljømæssigt fordelagtigt at behandle dem særskilt. Miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen og restprodukt bekendtgørelsen udgør regelgrundlaget for håndtering af affald.
Først og fremmest har de mange vejledninger, foreskrifter og regler deres fundament i den overordnede ide at vi skal passe bedre på miljøet. Tillige er der nogle rent praktiske hensyn. jo mere vi opdeler i forskellige affaldstyper, jo nemmere er det at genanvende affaldet. Eksempelvis hvis der er plastposer i madaffaldet, giver dette problemer med de maskiner, der bearbejder affaldet. Og da mælkekartoner, sorte kød bakker og flamingobakker ikke kan genanvendes, skal de i restaffald.
Selv en mindre afvigelse, kan kræver at al affaldet (bigbag, container, vognlæs) bliver undersøgt. Hvis der eksempelvis er blot lidt elektronik blandt noget andet affald siger reglerne at hele partiet skal endevendes. Altså i bogstaveligste forstand! Så bestil hellere en ekstra bigbag, eller en ekstra kørsel – også selvom det drejer sig om mindre mængder – fremfor at risikere at blive pålagt store ekstraomkostninger for fejlsortering.
Du må også gerne selv aflevere mindre mængder affald på genbrugsstationen. Har du en bil og en trailer kan du selv aflevere op til 1 m3 affald på genbrugsstation.
Hvis dit byggearbejde omfatter mere end 10 m2 af en bygning eller anlæg, eller der bliver mere end et ton affald – Eller du skal fjerne asbestholdige materialer – Eller du skal af med farligt affald, fx. bly i maling, PCB – Skal du før du går i gang med renovering eller nedrivning, anmelde til kommunen, hvad byggeaffaldet består af, og hvor meget der er. Kommunen skal have din anmeldelse senest 14 dage, før du går i gang. Det er bygherrens ansvar at sørge for de nødvendige anmeldelser, også selv om der er rådgiver, entreprenør eller håndværker til at udføre og styre arbejdet. Byggeaffald må først fjernes, når du har modtaget en færdigmelding fra Bygningsaffald.dk.
Miljøbeskyttelsesloven
Skal beskytte natur og miljø. § 19, siger, at stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, ikke uden tilladelse må nedgraves i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden. En anden central regel er § 43, som siger, at den, der frembringer, opbevarer behandler eller bortskaffer affald, er ansvarlig for, at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller forurening.
Affalds bekendtgørelsen
Kommunerne skal udarbejde affaldsregulativer og affaldsordninger, og Affaldsbekendtgørelsen fastsætter regler om dette. Af særlig relevans for byggeaffald findes i kapitel 10 krav til virksomhedernes sortering af bygge- og anlægsaffald, mens kapitel 13 indeholder regler om anmeldelse af byggeaffald.
Restprodukt bekendtgørelsen
Fastsætter regler om genanvendelse i bygge- og anlægsarbejder af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald. Formålet er at nedbringe mængden af affald.
Deponerings bekendtgørelsen
Fastsætter regler om deponeringsanlæg, bl.a. kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæggene.
NSTAR databasen
Miljøstyrelsen har samlet alle de kommunale affaldsregulativer i NSTAR databasen (Nationale Standard Affalds Regulativer). Her er det muligt at finde alle kommunernes affaldsregulativer i deres helhed. Det er også muligt at søge efter affaldsordningen for en vis affaldstype i en bestemt kommune eller sammenligne regulativer og ordninger mellem kommuner.
Affaldsfraktioner
Sortere på den rigtige måde og spar mange penge
Vi vil være bedst!
Har du fået et billigere tilbud vil vi gøre vores bedste for at matche det
[hoops name=”zoner”]
Fordele ved at fjerne affald…
… via grabning
Bortkørsel af affald med kranvogn og grab er en nem og fleksibel løsning. Tillige er krankørsel også oftest den billigste løsning hvis du har lidt større mængder affald. Med kran og grab fjernes affaldet fra baghaven eller fortovet. Du slipper for bøvlet og alle de tunge løft. Med kranvogn og grab kan du komme af med alle typer affald. Har du beton, jord, fliser, haveaffald, byggeaffald, eller andet affald du vil af med? Hos Service Inde og Ude gør vi det nemt for dig.
Prøv vores prisberegner og se selv aktuelle priser på vognmand med grab til afhentning af affald. Du kan frit ændre dine valg i prisberegneren og således se hvad de enkelte opgaver koster. Du kan også frit sammenlign med andre løsninger – fx container eller bigbags – og således finde frem til den løsning som er bedst til netop din opgave.
… via bigbag
Bortkørsel af affald via bigbag gør det muligt at opdele mange typer affald i hver deres fraktion. Hvilket kan sparer dig rigtig mange penge. Ved mindre mængder og ved flere forskellige typer affald er bigbag ofte det bedste valg.
… via container
Bortkørsel af affald via container er det helt rigtige valg når man har store mængder affald af samme fraktion. Hvis dette affald dog ligger tættere end 8-9 meter fra vejen kan du med fordel overveje at få det bortskaffet via grabning. Så slipper du også for at skulle slæbe det hele vejen ud i containeren.