Jord bortskaffes via grabning, lastbil
Bortskaffelse af jord
Vi fjerner alle typer jord og alle mængder af jord, stort som småt.
I tvivl om noget!
Bare spørg!
Klassificering af jord
Opdeling i jordklasser
Der er mange måder at kategorisere affald på. Fraktioner er én måde. De enkelte affaldsfraktioner er kendetegnet ved at have nogle bestemte stoflige kendetegn eller kvaliteter, som gør det økonomisk, eller miljømæssigt fordelagtigt at behandle dem særskilt.
Miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen og restprodukt bekendtgørelsen udgør regelgrundlaget for håndtering af affald.
De mange vejledninger, foreskrifter og regler deres fundament i den overordnede ide at vi skal passe bedre på miljøet. Tillige er der nogle rent praktiske hensyn. jo mere vi opdeler i forskellige affaldstyper, jo nemmere er det at genanvende affaldet.
Regionerne skal kortlægge forureninger efter lov om forurenet jord. Regionen kortlægger både ud fra viden om aktiviteter, som kan have medført forurening, og ud fra undersøgelser. Alt efter hvor sikker en viden regionen har, kortlægger de forureningen på vidensniveau V1 eller V2.
Vidensniveau V1
Betyder, at man kender til aktiviteter, der kan have forurenet grunden. Ved man f.eks., at der har ligget et garveri, så kortlægger regionen grunden på V1. Erfaringen viser nemlig, at der ofte er forurening på steder hvor der har været autoværksted, renseri, metalstøberi og gasværk. Regionen skal altså ikke ud og grave eller bore i jorden for at kunne kortlægge et areal på V1. Gennemgang af forskellige arkiver er nok.
Vidensniveau V2
Betyder, at man med stor sikkerhed ved, at der på grunden er en forurening, som kan skade mennesker eller miljø. For at kortlægge på V2 skal Regionen have analyse af jorden eller viden om, at der engang er sket et uheld.
Jord i alle byzoner er som udgangspunkt klassificeret som lettere forurenet. Landets kommuner kan dog løbende vælge at inddrage/udtage større sammenhængende områder i/af områdeklassificeringen. Klassificeringen som lettere forurenet jord skyldes at jorden i alle byzonen rent faktisk er lettere forurenet. Dette er et resultat af bilers udstødning og industriens udledninger af røg og støv.
Jord opdeles efter forureningsgrad.
Klasse 1: Ren jord
Jord tilhørende klasse 1 defineres som ren jord og kan anvendes frit i henhold til miljølovgivningen.
Klasse 2: Lettere forurenet jord
Jord tilhørende klasse 2 defineres som lettere forurenet. Jorden skal så vidt muligt genanvendes i for eksempel bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at genanvendelse kræver tilladelse/godkendelse efter miljø- beskyttelsesloven, medmindre jorden kan håndteres efter genanvendelsesbekendtgørelsen.
Klasse 3: Forurenet jord til rensning eller deponering
Jord tilhørende klasse 3 defineres som forurenet jord. Jorden skal oftest til rensning og/eller deponering, medmindre jorden kan håndteres efter genanvendelsesbekendtgørelsen.
Klasse 4: Kraftig forurenet jord til rensning eller deponering
Jord tilhørende klasse 4 defineres som kraftigt forurenet jord, der som udgangspunkt vil blive anvist til rensning eventuelt efterfølgende deponering medmindre jorden kan håndteres efter genanvendelsesbekendtgørelsen.
Jord via grabning
Sådan foregår det
Grabning er en nem og hurtig måde at få fjernet jord. Vi har blot brug for at kunne komme mindre end 10 meter fra lastbil og hen til hvorfra jord skal grabbes. Vi kommer med vores lastbil og læsser jorden direkte på ladet.
Vores almindelige lastbiler kan medtage 10-12 tons jord. Hvis vi kommer med anhænger så det dobbelte, altså 20-24 tons jord pr kørsel.
Vi kan være ret nøjagtige når jord grabbes. Således kan vi godt grave huller for dig, hvis du har brug for at få gravet ned fx til en trampolin eller lign. Det går hurtigst med at grabbe jord hvis det er samlet i en bunke som vi nemt kan komme til. Vi fjerner alle former for jord, stort som småt.
Skal vi kører flere læs jord, så sørger vi automatisk for at jorden kommes i et jorddepot, således at behovet for jordprøver holdes minimalt, og altså således at du ikke har brug for en jordprøve for hvert læs.
Der skal laves en jordprøve for hver 30 ton jord man ønsker fjernet, hvis man ønsker jorden bortskaffet som ren jord. Hvis jorden ønskes bortskaffet som lettere forurenet, er det afhængigt af jordmodtagerens godkendelse, om der skal tages 1 prøve pr. 30 ton eller 1 pr. 120 ton.
Jordprøven skal repræsentere alle 30 ton. Derfor skal prøven være en blanding af fem udtagne prøver. Det betyder, at der for hver 30 ton skal udtages fem prøver som blandes i en spand. Fra denne blandingsprøve udtages jordprøven til analyse.
Der kan også laves jordprøver når jorden afleveres. Udokumenteret jord er jord hvor man før opgravning ikke kender jordens forureningsgrad. Man har altså ikke fået dokumenteret jorden med analyser på forhånd. Dette kaldes jord til kartering. Kartering af jord indeholder modtagelse, håndtering, analyse og sortering af jorden.
Jord skal afleveres til en jordmodtager, også benævnt modtageanlæg. Disse opdeles i: Jordbehandlings anlæg, Karterings anlæg og Deponerings anlæg.
For at kunne finde det rigtige modtageanlæg skal man vide, hvilke forurenende stoffer der er i jorden, og hvor meget der er. Du kan derfor vælge mellem enten få lavet analyser af jorden (jordprøve) inden den køres væk. Eller køre jorden til et karteringsanlæg. På karteringsanlægget udtages de nødvendige jordprøver og karteringsanlægget sørger for, at jorden kommer det rigtige sted hen bagefter.
Vi vil være bedst!
Har du fået et billigere tilbud vil vi gøre vores bedste for at matche det
[hoops name=”zoner”]
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er affaldsfraktioner?
I følge affaldsbekendtgørelsen skal man sortere sit affald, hvis der er over 1 ton, da det forhøjer genanvendelsen. Affaldsfraktioner er kendetegnet ved at have kendetegn, som gør det fordelagtigt at behandle dem særskilt.
Hvad hvis jeg har forskellige klasser jord?
Ofte er det ikke hele grunden, men blot et lille stykke som er forurenet. Der har fx været en olietank som lækkede. Har du mindre mængder forurenet jord så benyt bigbags til disse – således at dette jord kan adskilles fra det øvrige jord – og kom resten i en container eller få det grabbet med kran.
Skal jeg også anmelde små mængder jord?
Hvis du samlet flytter mindre end 1 m 3 jord til et godkendt modtageanlæg, behøver du ikke anmelde flytningen til kommunen. Hvis jorden kommer fra en kortlagt ejendom, skal du dog udfylde en anmeldelse med oplysning om navn og adresse for, hvor jorden kommer fra, og aflevere anmeldelsen til modtageanlægget.
Hvad er et godkendt modtageanlæg?
Et godkendt modtageanlæg er et anlæg, der er godkendt af myndighederne i Henhold til § 33 i lov om miljøbeskyttelse til at modtage og håndtere jord.
Hvad hvis jeg flytter mere end et læs jord?
En flytning af jord kan omfatte mere end ét vognlæs. Derfor behøver du ikke anmelde hvert læs for sig. Så længe jorden stammer fra det samme, afgrænsede areal og flyttes til et andet, afgrænset areal med én modtager, kan jordflytningen anmeldes i én anmeldelse.
Hvornår skal jord anmeldes?
Reglerne for jordflytning gælder: Hvis jorden er forurenet. Hvis jorden kommer fra en grund, der er kortlagt på vidensniveau 1 (V1) eller vidensniveau 2 (V2) som forurenet grund. Hvis grunden er omfattet af kommunens områdeklassificering. Hvis jorden kommer fra en offentlig vej. Hvis jorden kommer fra et godkendt modtageanlæg for jord. – Du skal anmelde flytning af jord i disse situationer..
Hvad vejer jord?
Muldjord er den mindst tunge jordtype, med vægt på ca. 1,4-1,5 ton pr. m3. Det skyldes at der er iblandet organisk materiale, altså planterester, som ikke er særlig tungt. I de dybere jordlag uden planterester er jorden mere lerholdig og 1 m3 ren ler har vægt på ca. 2,7 ton. Regn med et gennemsnit på 1,65 ton pr. m3 havejord, går du ikke helt galt i byen.
Hvordan omregnes jord fra mængde til vægt?
Du omregner massefylde (m3) af jord til vægt af jord (ton) ved multiplicere din massefylde (m3) med 1,65. 1 m3 jord vejer ca. 1,650 kg.
Hvordan omregnes jord fra vægt til mængde?
Du omregner vægt af jord (ton) til massefylde (m3) ved at multiplicere din vægt (ton) med 0,6. 1 ton jord svarer til ca. 0,6 m3.
Hvordan omregnes areal til tons?
Først finder du dit areal – Bredde x længde x højde. Dernæst multiplicere du m3 med 1,65. Eksempelvis : Du har en have hvor du gerne vil have udgravet 40 cm i en længde på 10 meter og en bredde på 5 meter. Så bliver dit areal 0,4 x 10 x 5 = 20m3. Dette multiplicere du så med vægtfylde af den type jord som skal fjernes. Typisk vil den være 1,65 ton pr. m3.
Hvad betyder kartering af jord?
Jord skal afleveres til en jordmodtager, også benævnt modtageanlæg. Disse opdeles i: Jordbehandlings anlæg, Karterings anlæg og Deponerings anlæg. Haves ingen jordprøve i forvejen skal jorden til et karteringsanlæg. På karteringsanlægget udtages de nødvendige jordprøver og karteringsanlægget sørger for, at jorden kommer det rigtige sted hen bagefter.